Hvad koster det at geocache ?

    For den fattige:

    Ja det afhænger helt af hvilket niveau du vælger. I princippet kan du geocache uden at tage en krone op af lommen og uden noget som helst udstyr.

    Du låner en computer på f.eks. biblioteket, opretter dig som basic medlem på www.geocaching.com (det er gratis) og finder koordinater, beskrivelse, andres logninger og endelige hintet på den cache du ønsker at finde. Efterfølgende kan du via f.eks. googlemaps se kort over hvor cachen ca ligger. Så er det bare at gå ud og finde den og efterfølgende logge den på www.geocaching.com.

    Denne metode er der enkelte der anvender i Danmark. MEN det kræver nok meget tålmodighed og en del DNF´ere (did not find). Samtidig er der én del cacher som kun er tilgængelig for premium medlemmer på www.geocaching.com.

     

    For millionæren:

    I den helt anden grøft kan du hurtig bruge store 5 cifrede beløb. Her taler vi virkelig om dem der jagter de ekstreme geocacher.
    Her kunne indkøbslisten ser ud som følger:
    3 x GPS modtager (1 til bilen og 2 håndholdte til geocaching. Man er jo nød til at have en backup med)
    Ishield til gps?erne (det er en beskyttelsesfilm der forhindrer ridser)
    Genopladelige batterier
    Mapsource kort  over hele verdenen
    Premium medlemskab af www.geocaching.com
    Gsak medlemskab
    Monteringsbeslag til cyklen
    Klatreudstyr
    Oppustelig båd
    Dykkerudstyr
    Teleskop stang (ombygget boldopsamler fra Golf)
    Cykel
    Vandrestøvler
    Fritidstøj
    Lommelygter
    Pandelampe
    4 hjuls trækker incl store mængder brændstof
    Udlandsrejser 
    Geocoins
    Travel bugs
    Udlægning af mange cacher (indkøb af beholdere, logbøger, skriveredskaber, bytteting, FFC´ere).

     

    Den ?almindelige? geocacher:

    Håndholdt gps (kunne være en Garmin Oregon som vi bruger)  2000-3000 kr
    Ishield      100 kr
    Genopladelige batterier    59 kr
    Oplader     250 kr
    Premium Medlemsskab af www.geocaching.com  $30 / år 
    Gsak software licens     $25
     
    Når du så selv ønsker at etablere et par cacher, så samler du f.eks. nogle brugte bøtter fra køkkenet, Printer et par logbøger fra www.geocaching.com og byttetingene kan man tit finde i husstanden eller også har man måske en flink bank, forsikringsselskab eller ligende som er venlige og sponsorere nogle småting.

    Så for 2500-4000 kr har du en virkelig god pakke og er klar til mange timer/dage/uger med geocaching. MEN inden du bruger disse penge ? så prøv at få arrangeret et par ture med en nuværende geocacher. Mange vil hellere end gerne fortælle/demonstrere vores interesse/sport.

    I dag er der også flere turistbureauer der udlejer gps´er for en dag. Der er også flere arrangementer/events for nybegyndere. I Thy har vi bl.a. den årlige avismotion. Her kan du møde op og få en intro til geocaching og ofte også låne en gps på dagen.